Faciliteter

I starten af 2004 fik skolen en ny idrætshal i fuld størrelse. Der er mulighed for at dyrke badminton, indendørs fodbold, håndbold, basketball, volleyball, tennis eller hockey i hallen.

Udover at spille de almindelige boldspil kan man bruge en indendørs klatrevæg og et veludstyret motions- og træningsrum i hallen.

Også musiklokalet står altid klar og venter på, at I kommer og spiller. Og Jens er altid klar med at hjælpe jer videre på vej med musikken.

Skolen prioriterer højt, at der også i fritiden skal være gode aktivitetsmuligheder. Dette gælder specielt på it-, idræts- og musikområdet.

I Hovedbygningen finder du en del af opholdsrummene, hvor man kan “hænge ud”. Vi har også vores egen biograf.

Udendørs finder du boldbaner med lysanlæg, skolegård med udemål og basketballbane samt bålstedet.