Vi tilbyder fodbold som valgfag, hvor vi med to fodboldbaner, heraf en med lysanlæg, motionsrum og skolens nye hal, kan vi garantere optimale faciliteter hele året rundt.
I undervisningen kombineres teori og praksis, således at spilforståelsen i høj grad vil være i fokus. Teoretisk vil vi blandt andet arbejde med placering på banen, roller på banen, samt fodboldspillets udvikling set i et historisk perspektiv. Herudover vil det være et mål i undervisningen at udvikle den enkelte spiller gennem en varieret teknisk- og fysisk træning.
Desuden deltager vi i Ekstra Bladets fodboldturnering, Efterskolernes turnering og Tønderstævnet.


























