Fransk

Formål
Formålet med faget er at udbygge elevernes færdigheder i at forstå og tale fransk i en almen sammenhæng samt at få kendskab til fransk kultur, historie og hverdagsliv. Elevens sproglige færdigheder trænes med sproglige og grammatiske øvelser hvorunder skriftlige opgaver vil indgå i undervisningen. Endvidere er målet at udvikle elevens forståelse for det franske sprog i forbindelse med en evt. videreuddannelse, hvor er er brug for gode franskkundskaber.

Forudsætninger
For at kunne deltage i fransk linjefag skal du have forkundskaber svarende minimum til folkeskolens afgangsprøve. Dvs. at eleven er i stand til at læse lettere franske tekster samt kunne udtrykke sig i et enkelt sprog om tekterne i en samtale på elementært niveau.

Indhold
Der vil blive arbejdet med 5-7 emner med relation til Frankrigs historie, kultur og samfundsforhold fra 1945 til i dag. Emnerne vil blive belyst gennem artikler, skønlitterære tekster, bøger, musik avisartikler m.v. Derudover vil et antal film blive benyttet for derigennem at stifte nærmere bekendtskab med fransk kultur, historie og sprog.
I undervisningen vil vi med baggrund i de læste emner fokusere på ord og vendninger som er relevante for disse.
Der vil blive arbejdet med den grundlæggende grammatik og undervisningen vil foregå på fransk.

Arbejdsformer
Undervisningen vil foregå dels som lærerforedrag, elevfremlæggelser, individuelt arbejde, gruppearbejde og gæstelærerforedrag. I videst muligt omfang vil medier som IT, lydbånd, billeder og film blive inddraget.

Lektier
Der må påregnes en del lektier bl.a i form af læsning af tekster, informationssøgning via internettet samt skriftligt arbejde af forskellig art.

Evaluering
Eleverne vil løbende blive evalueret, så de til enhver tid er bevidste om, hvor langt de er nået i forhold til de faglige mål, samt hvad der skal arbejdes hen imod.

Eksamen
Der vil blive givet årskarakter samt gennemført en intern mundtlig eksamen begge efter 7-skalaen. Skolen udsteder et selvstændigt bevis for deltagelsen og gennemførelsen af faget. Eleven kan fravælge karakter og prøve.