HVEM ER VI

Rejsby Europæiske Efterskole er en gymnasieforberedende, almendannende skole med en europæisk profil. Skolen vægter undervisning i sprog og samfundsfag højt og har derudover en bred vifte af forskellige valgfag.

Se mere

Vi forbereder dit barn til gymnasiet

Et år på Rejsby Europæiske Efterskole indebærer, udover undervisning på et højt fagligt niveau, tre oplevelsesspækkede rejser i Europa samt naturligvis det socialt udfordrende og udviklende fællesskab, der er kendetegnende for efterskoler.

Man behøver ikke være dygtig, for at blive elev på efterskolen – men de fleste bliver dygtige af det. Vi er den efterskole i Danmark, som løfter elevernes faglige standpunkt mest i løbet af skoleåret. På skolen har vi elever fra hele Danmark og fra udlandet.

Rejsby Europæiske Efterskole ligger i det naturskønne vadehavsområde – 10 kilometer fra Ribe mod nord og 10 kilometer fra Skærbæk mod syd. Det er nemt at komme til og fra skolen. Kun 200 meter fra skolen ligger en togstation med gode forbindelser til hele landet.

PLADS TIL FÆLLESSKAB OG INDIVIDUELLE INTERESSER

På Rejsby Europæiske Efterskole prioriterer vi højt, at der også i fritiden er gode aktivitetsmuligheder for eleverne – specielt inden for idræt, musik og it.

Vi har en flot idrætshal med klatrevæg og fitnesslokale samt mulighed for udendørs boldspil.

Til de musik- og it-interesserede står veludstyrede lokaler altid klar – og vore engagerede lærere står gerne til rådighed, hvis der er brug for hjælp.