Journalistik

Journalistik er et emne som på vores skole fylder meget i både dansk og samfundsfag, men i det kommende skoleår vil det også få sit eget valgfag.
Gennem arbejdet med nyheder og nyhedsproduktioner i forskellige medier skal vi lære noget om de journalistiske teknikker, som bliver brugt i forskellige medier. Det betyder også, at lysten til at læse, skrive og være kritisk er en forudsætning for at få en god oplevelse i dette fag. På grund af alsidigheden i faget vil der både være en dansklærer, en medielærer og en samfundsfagslærer, som i forskellige perioder vil stå for undervisningen. Produktion af egne artikler samt radio– og tv-nyheder vil være en naturlig del af undervisningen.