Rejsby Europæiske Efterskole har fået ny forstander

Mathias Mark Iversen
Mathias Mark Iversen
Kommunikationsansvarlig 05/09/2024

Mikkel Baldersbæk Nielsen er ny forstander på Rejsby Europæiske Efterskole. 

For Mikkel Baldersbæk Nielsen er det vante omgivelser, der følger med den nye stilling. Han har nemlig været ansat på Rejsby Europæiske Efterskole siden 1. januar 2020 – først som afdelingsleder, siden som viceforstander og senest som konstitueret forstander, efter Karsten Friis fratrådte sin stilling ved udgangen af sidste skoleår.

Det er en enig og forventningsfuld bestyrelse, der kan præsentere Mikkel Baldersbæk Nielsen som ny forstander. 

– Trods sin relative korte karriere i efterskoleverden har Mikkel en imponerende indsigt i, hvad en efterskole kan tilbyde de unge. Samtidig er han en fantastisk leder, der evner at få sine ansatte til at løfte i flok, siger bestyrelsesformand Jens Germann. 

Mikkel Baldersbæk Nielsen er uddannet lærer, og han har tidligere blandt andet arbejdet på kostskoleafdelingen på STUK i Toftlund og som AKT-lærer i Esbjerg Kommune.

“Jeg glæder mig til, sammen med personalet, at udvikle og modernisere skolen både pædagogisk og fysisk. Heldigvis er skolen i rigtig god forfatning organisatorisk og økonomisk, og det gør opgaven meget lettere,” siger Mikkel Baldersbæk Nielsen. 

Nu sættes sejlene ind på at ansætte en viceforstander, der sammen med Mikkel Baldersbæk Nielsen skal stå i spidsen for efterskolen. 

Kom og besøg os

Inden dit barn kan blive elev på Rejsby Europæiske Efterskole, skal I besøge efterskolen.
Book et besøg til en personlig rundvisning og samtale, lige når det passer dig.

Book et besøg